Vegetarisk engelsk morgenmad

Antal: 4 pers.

Engelsk morgenmad er en brunchklassiker og med god grund, fordi det er bare smovset på en helt fantastisk måde! Men for dig, der enten gerne vil spise mere kødfrit eller er vegetar, så skal der selvfølgelig ikke være bacon.

Derfor giver vi dig her vores inspiration til at lave en vegetarisk engelsk morgenmad, som ikke går på kompromis med smagen - og som stadig er smovset.

Vores vegetariske udgave består af baked beans, spejlæg, sauteret spinat og cherrytomater. Velbekomme!

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Baked beans
100 g hvide bønner
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg
1 tsk smør
0,5 spsk røget paprika
0,5 tsk sød paprika
0,5 tsk stødt spidskommen
0,5 dl brun farin
50 g tomatpuré
1,5 spsk æblecidereddike
1 dl grøntsagsbouillon
1 dåse hakkede tomater
0,25 rød chili, finthakket
0,5 tsk sennep
0,5 spsk worcestershire sauce
Salt og peber
0,5 spsk smør, til at smøre formen

Sauteret spinat
250 g frisk spinat
2 spsk olie

Spejlæg
4 DAVA æg
Lidt smør

Tilbehør
En bakke cherrytomater

SÅDAN GØR DU

Baked beans
Dagen før
Sæt de hvide bønner i blød og kog dem efter anvisning på emballagen.

På dagen
Hak løg og hvidløg fint.

Steg løg og hvidløg i en gryde med smør til løgene er klare. Tilsæt paprika og spidskommen og rør rundt.

Tilsæt herefter brun farin, tomatpure, hakkede tomater, æblecidereddike, bouillon, chili, sennep og worcestershire sauce.

Rør rundt og lad saucen simre i 30 minutter uden låg.

Tilsæt de hvide bønner og smag til med salt og peber. Kom saucen i et smurt ovnfast fad og bag den ved 175 °C varmluft i 30 minutter.

Sauteret spinat
Skyl spinatbladene og lad dem dryppe af. Varm olie op på en pande og svits spinaten et par minutter.

Spejlæg
Varm en pande med smør op til middelvarme og kom æggene på panden. Steg spejlæggene i 2-4 minutter afhængig af hvor faste du ønsker dem.

Tip!
Har du mere lyst til scrambled eggs i stedet for spejlæg? Så prøv vores opskrift på scrambled eggs. Hvis du har lyst til at være mere "vovet", kan du også servere din engelske morgenmad sammen med en chiagrød (som vist på billedet øverst).