DAVA Foods koncernen

DAVA Foods er en innovativ, nordisk fødevarevirksomhed, som forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg og plantebaserede fødevarer. Du kender os med stor sandsynlighed under vores brandnavn ’DAVA’ og det gule logo, som du finder på vores fødevarer i supermarkedet og foodservice.

DAVA Foods Group består af syv virksomheder og et salgskontor og er skandinavisk markedsleder indenfor ægkategorien. I 2021 blev forretningen udvidet med en plantebaseret gren, der omfatter en række danske, økologiske frø, bælgfrugter og olier samt en afdeling for krydderier.

Hovedkontoret er i Hadsund.

Koncernen håndterer årligt omtrent 2 milliarder æg. Vi bearbejder, pakker og distribuerer friske skalæg samt en række af pasteuriserede og kogte ægprodukter og proteindrikke af højeste kvalitet.

Gennem ejerstrukturen har DAVA Foods dybe rødder i landbruget og arbejder tæt sammen med danske landmænd om dyrkning af plantebaserede afgrøder og dyrevelfærd for vores høner.

DAVA Foods arbejder: 

  • Med de nordiske lande og Estland som hjemmemarkeder = svarende til cirka 28 millioner forbrugere

  • Med to overordnede fødevarekategorier: Æg og planter

  • På syv sprog:
    Dansk, svensk, norsk, finsk, estisk, tysk og engelsk

  • I fire valuta: 
    DKK, SEK, NOK, EUR

 

 

Koncernen har seks ægpakkerier, fire produktfabrikker og et kogeri i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland som listet nedenfor: 

DK: To pakkerier og en produktfabrik

NO: En produktfabrik og et kogeri

SE: Et pakkeri og en produktfabrik

FI: To pakkerier og en produktfabrik

EE: Et pakkeri

I Danmark har vi desuden en fabrik i Nors ved Thisted, hvor vi renser alle vores planteafgrøder samt et pakkeri i Hadsund, hvor vi pakker vores plantebaserede sortiment og krydderier til detail og food service.

Vi tror på, at det indre tæller