Jord til bord
Kunder og forbruger må aldrig tvivle på fødevaresikkerheden eller kvaliteten i vores produkter. Derfor arbejder vi med et 'Jord til bord'-koncept, som sikrer høj kvalitet gennem hele værdikæden i tæt dialog med vores samarbejdspartnere.
Værdikæde
Vores værdikæde består af: Rugeriet, opdrættet, ægproduktionen, foderet, som hønniken og hønen spiser gennem livet, samt logistikken fra landmand til pakkeri, og fra pakkeri til supermarked. Vi arbejder med kvalitet gennem hele værdikæden.
HACCP
DAVA Foods har opbygget og implementeret et HACCP-baseret kvalitetsstyringssystem gældende for opdrættere og ægproducenter. Kvalitetssystemet sikrer produktionen af æg med hensyn til blandt andet kvalitet, fødevaresikkerhed, produktionsforhold og velfærd. Systemet er udviklet i samarbejde med ægproducenterne og bliver løbende evalueret og forbedret.
Dyrevelfærd
Velfærden i hønseflokkene er vigtig for vores koncept. Lever velfærden ikke op til vores og kundernes forventninger, iværksættes handlingsplaner og opfølgning hos den enkelte producent.