Æggets opbygning
I et hønseæg er omkring 2/3 hvide og 1/3 blomme – i større æg er der dog relativt mere æggehvide.
Et æg vejer i gennemsnit ca. 60 g. Æggets størrelse afhænger af hønens alder (jo ældre hønen er, jo større æg lægger den), race og vægt, samt miljøfaktorer som temperatur, stress og hønens adgang til foder.
Æggeskal
Skallen udgør omkring 10 % af æggets vægt. Den består hovedsagelig af kalciumkarbonat med små mængder magnesiumkarbonat og kalciumfosfat. Den er porøs, idet den er bygget af 8-10.000 porer, som sikrer, at ilt kan trænge ind, og CO2 og andre gasarter kan trænge ud.Skallen kan være hvid eller brun – afhængig af hønens race.
Æggehvide
Hviden udgør ca. 60 % af æggets vægt. Den består af 88 % vand og 12 % tørstof, primært protein. Æggehviden er inddelt i tre: Et indre og et ydre tyndtflydende lag og mellem dem en tyktflydende, sej del. Æggehviden er varmeregulerende, afstemmer fugtighedsgraden og afgiver næringsstoffer til kyllingefosteret. Desuden hæmmer den udefrakommende bakterier i at trænge ind blommen.
Æggeblomme
Blommen består af én celle, som udgør ca. 28 % afæggets vægt. Cellekernen kaldes også kimpletten og kan ses som en lille hvid plet udvendigt på blommen, når ægget slås ud. Blommen er omgivet af en beskyttende hinde, vitellinmembranen, der bliver svagere, jo ældre ægget er.
Blommen har et væsentligt lavere vandindhold end hviden, kun knap 50 %. Af tørstoffet er ca. 2/3 fedt og 1/3 protein. Fedtindholdet udgøres primært af triglycerider, kolesterol og fosforlipidet lecithin. Mængden af fedt og kolesterol og sammensætningen af fedtet er påvirket af foderet.
Skalhinder
Luftblæren
Kalazastrenge
Blommen holdes på plads af to skrueformede æggehvidestrenge, kalazastrengene, som er dannet af æggehvideproteiner. Kalazastrengene er mest tydelige i det friske æg og kan være svære at få øje på i et kogt æg.
Bakteriehæmmende egenskaber
Æggehviden beskytter blommen bl.a. ved hjælp af enzymet lysozym, der spalter beta-(1,4)-glycosidbindingen i cellevæggen hos gram-positive bakterier, hvorved bakteriecellen går til grunde. Proteinet ovotransferrin er også bakteriehæmmende, idet binding af jern til ovotransferrin begrænser mineralets muligheder for visse bakteriers vækst.