Valentins vafler med vaniljeis og hindbærpuré

Antal: 8 stk. 

Valentinsdag er hjerternes fest, og din udkårne skal selvfølgelig forkæles ekstra meget!

Forkæl din kæreste med disse sprøde vafler med vaniljeis og hindbærpuré i stedet for traditionelle gaver som blomster og chokolade - din udkårne vil elske dig for det!

 

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Hindbærpuré 
200 g frosne hindbær
0,5 dl vand
2 spsk flormelis
 

Vafler
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
1 spsk sukker
2 dl kærnemælk
1 DAVA æg
75 g smør

Vaniljeis
Se vores opskrift
 
Tilbehør
1 tsk hindbærstøv

SÅDAN GØR DU

Hindbærpuré
Lun ingredienserne ved svag varme.
 
Køl puréen ned og blend den med en stavblender. Si massen fri for kerner. 
 

Vafler
Smelt smørret. 

Bland hvedemel, bagepulver, natron og sukker sammen i en skål.

Pisk kærnemælk, æg og smeltet smør sammen. Bland det herefter med de tørre ingredienser. Dejen skal være blank. 


Varm et vaffeljern op og hæld en passende mængde dej på (cirka 1,5 dl), og bag til vaflen er sprød og gylden. Hold dem eventuelt varme i ovnen. 
 
Vaflerne må ikke stables, ellers bliver de bløde.
 
Server vaflerne med vaniljeis, hindbærpuré og hindbærstøv.
 

Vaniljeis
Følg vores opskrift til vores skønne parfait vaniljeis.


Tip! 
Brug teæg/tesi til at drysse hindbærstøvet udover - det er lettere at styre.