Blomkålssuppe med Ingrid ærter

Antal: 4 pers.

Prøv denne lune og mættende blomkålssuppe med porre og Ingrid ærter. Den er perfekt til kølige efterårs- og vinteraftener 🍂
 
Suppen er toppet med pesto og ristede Ingrid ærter 💚 
Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

300 g DAVA Ingrid ærter
0,5 blomkål, skåret i buketter
1 porre, skåret i ringe
2 spsk DAVA Rapsolie
2 fed hvidløg, finthakkede
1 l grøntsagsbouillon
1 dl fløde, alm. eller vegansk
0,5 citron, saften herfra
Salt og peber
Pesto, efter behov

SÅDAN GØR DU

Dagen før
Følg emballagens anvisning og sæt Ingrid ærterne i blød.

På dagen
Kog Ingrid ærterne i ca. 30 minutter. Hæld vandet fra. Tag to tredjedele af Ingrid ærterne fra til topping.

Svits halvdelen af blomkålen og porre i olie til det tager en smule farve. Tilsæt hvidløg.

Tilsæt grøntsagsbouillon, Ingrid ærter og resten af blomkålen. Lad det simre i mindst en halv time ved middelvarme.

Blend suppen til en ensartet konsistens. Tilsæt fløde. Skru ned for varmen, så suppen ikke koger og smag til med citronsaft, salt og peber.

Rist de resterende Ingrid ærter på panden i rapsolie med salt og peber. Anret suppen og top med pesto samt de ristede Ingrid ærter. Server med groft brød til.

Tip!
Ønsker du mere smag i Ingrid ærterne, så rist dem med en tsk røget paprika, karry eller chili.