Spooky halloween muffins

Antal: 12 stk.

Spooky scary... Muffins! Vil du gerne skræmme dine gæster til halloween med den mest (u)hyggelige og sjove halloweenkage? Så skal du lave disse spooky halloween muffins med græskar i 🧁🎃 Det er nogle svampede og lækre muffins med den skønneste frosting på toppen - naturligvis skræmmende udformet som henholdsvis en hjerne og edderkopper 🧠🕷 Hvem tør tage første bid? 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Muffins
200 g sukker
3 DAVA æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
80 g smør, smeltet
300 g Hokkaido græskar, revet
 
Cream cheese frosting
200 g smør, stuetempereret
200 g flormelis
100 g flødeost, naturel
Pink pastafarve
 
Edderkoppepynt
Lakridsbånd
6 Oreos eller tilsvarende cookies
12 sukkerøjne

SÅDAN GØR DU

Muffins
Forvarm ovnen til 200 °C, alm. ovnluft. 
 
Pisk æg og sukker sammen til en æggesnaps. Vend herefter forsigtigt det smeltede smør i.
 
Sigt mel, bagepulver og kardemomme sammen i en skål. Vend det efterfølgende i æggesnapsen.
 
Tilsæt Hokkaido græskar og rør det rundt i dejen, indtil det er jævnt fordelt.
 
Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem i ca. 20 minutter, indtil de er faste i midten og gyldne.
 
Vend muffins ud på en bagerist. Lad dem køle helt af, inden de pyntes.
 
Cream cheese frosting
Pisk smør og flormelis let og luftig i en skål. Tilsæt flødeosten og pisk cremen helt glat.
 
Fordel cremen i to skåle. Tilsæt en lille smule pink pastafarve til den ene portion og rør det godt rundt i cremen til den er ensartet. 
 
Kom den lyserøde creme i en lille sprøjtepose tilsat en 5 mm tyl. Dekorerer halvdelen af muffins, så det ligner en hjerne – se billede. 
 
Edderkoppepynt 
Fordel den anden halvdel af cremen på de resterende seks muffins. 
 
Klip lakridsbåndene til, så hvert stykke er ca. 10 cm langt. 
 
Åben hver Oreo og tryk tre stykker lakridsbånd ned på halvdelen med creme, således lakridsbåndene kommer til at hænge ned over kanten på muffinen som ben på en edderkop. 
 
Luk Oreo igen og top med to sukkerøjne hver – se billede. Brug lidt frosting som lim.
 
Server muffins på dit mest (u)hyggelige fad!