Shakshuka
Antal: 4 personer
Shaksuka er en varm og krydret ret med pocherede æg i tomatsovs, der har sin oprindelse i det nordafrikanske køkken, og shakshuka er tilmed vegetarisk.
Næringsindhold pr. person i retten
Energi | 1325 kJ |
Kulhydrat | 26 g |
Fedt | 14 g |
Kulhydrat pr. 100 | 5 g |
Opskriften er udviklet af Diabetesforeningen for DAVA Foods.
DU SKAL BRUGE
4 DAVA æg
1 løg (ca. 100 g)
2 fed hvidløg
1 rød chili, uden kerner
1 rød peberfrugt (ca. 180 g)
1 squash (ca. 285 g)
½ mellem spidskål (ca. 400 g)
1 spsk. DAVA Rapsolie
2 tsk. DAVA rosenpaprika, gerne røget
1 tsk. DAVA øko spidskommen
2 dåser hakkede tomater (800 g)
1 dåse tomatpuré (70 g)
Salt, peber
Evt. ½ tsk. sukker
½ bundt persille
100 g salattern med højst 17 % fedt
SÅDAN GØR DU
Snit løg, og hak eller pres hvidløget. Halver chilien, og fjern kernerne. Skær chilien i små tern. Skær peberfrugt og squash i tern. Skær spidskål i fine, korte strimler.
Sauter løg, hvidløg, chili og peberfrugt i fedtstoffet på en stor pande, med høje sider. Når løgene er klare, tilføjes squash og spidskål til panden. Steg det med i 5-7 min. eller indtil grøntsagerne har mistet tilpas volumen.
Tilføje hakkede tomater, paprika, spidskommen, salt og peber, og lad det simre ved lav varme i ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
Lav 4 fordybninger i tomatsaucen, og knæk et æg i hver fordybning. Lad panden simre under låg i ca. 10 min., eller indtil æggehviden er kogt igennem og æggeblommen stadig er løbende.
Smuldr salattern og hakket persille på toppen lige inden servering.
Servering
Server shakshuka varmt, med ristet fuldkornsbrød eller rugbrød til.
Tip!
Hvis du gerne vil have en mindre grov sovs, kan du blende lidt af sovsen med en stavblender, inden du tilføjer æggene.