Sydeuropæiskinspireret quesadilla
Antal: 4 pers.
Quesadillas er normalt forbundet med den lækre mexicanske ret, men vores udgave har taget et sydeuropæisk twist og er fyldt med pesto, oliven og rucola.
DU SKAL BRUGE
1 kyllingebryst
4 tortilla pandekager
½ glas pesto
50 g rucola
50 g sorte oliven
50 g mozzarella, revet
SÅDAN GØR DU
Brun kyllingebrystet på en pande ved moderat varme. Steg det færdig i ovnen ca. 15 min. ved 170° C, og skær det i tynde skiver.
Smør to af tortilla pandekagerne med pesto, fordel rucola og sorte oliven derpå, sammen med kyllingeskiverne og revet mozzarella. Slut af med tortilla pandekager. Tryk det hele godt sammen og bag dem 5 min. ved 200° C.
Skær tortillastykkerne ud som en lagkage og servér stykkerne rygende varme.