Pita med tun
Antal: 4 pers.
Pitabrød er en skøn spise, fordi det er så alsidigt, og man kan fylde det med lige hvad man har lyst til.
Vores opskrift er på pita med tun, æg og bacon - det er en sprød kombination!
DU SKAL BRUGE
Dressing
5 ansjoser
2 fed hvidløg
2 spsk dijonsennep
1 spsk oliven u. sten
1/2 dl hvidvinseddike eller 1 citron, saft og skal
1 dl olivenolie
Pitabrød
50 g reven parmesanost
2 ds tun i vand
4 pitabrød
8 skiver bacon
4 æg
1 tsk chilisalt
5 cornichoner eller drueagurker
1 icebergsalat
1 spsk Thai Lemon
friske skud af dild og andre krydderurter
SÅDAN GØR DU
Dressing
Hæld ansjoser, pillet hvidløg, sennep, oliven samt hvidvinseddike eller saft og skal af en citron op i en blender. Sæt fuld skrue på, og kør i et minut. Hæld olien på i en tynd stråle, mens blenderen kører. Tilsæt ost.
Pitabrød og fyld
Åbn dåsen med tun, og lad den dryppe af. Hæld den i en skål. Kør dressingen henover. Lun brødet, og fyld det med tun og dressing, eller lad folk gøre det selv.
Steg bacon, og læg det i et lille fad. Kog æggene smilende. Del æggene, drys med chilisalt, og læg dem i en skål.
Bland fintsnittede drueagurker, skyllet, plukket salat og Thai Lemon i en skål. Lav evt. også en skål med friske skud af dild og andre krydderurter – lige til at nappe af.
Sæt alle de små skåle og fade ind på bordet eller lav fire pitabrød og tag dem med på farten.