Perlespelt risotto
Antal: 4 personer
En lækker vegetarisk ret, der er fuld af grønt, ost og æg. Skal aftensmaden være lækker og fuld af skønne ingredienser er denne risotto et godt bud. Mums!
DU SKAL BRUGE
300 gram hele perlespelt
2 skalotteløg, fint hakket.
2 æbler af de røde, i fine tern
1 porrer, skåret i tynde ringe
½ liter æblemost
1 liter kylling fond (du kan også bruge vand, så bliver den en smule tyndere)
100 gram reven god dansk hård ost, (du kan også bruge parmesan)
3 kviste timian
1 spsk frisk hakket ingefær
4 æg, udslået og krydret med salt og peber, røres i risottoen i det sidste minut
SÅDAN GØR DU
Denne risotto kan være en slags base for dig, og så kan du vælge om den skal gå til fisk eller kylling eller rester fra dagen før. Hvis du ønsker en ren vegetar variant, så erstatter du blot kyllingefond med grøntsagsfond.
Start med at tage en god gryde med en tyk bund. Kom 1 dl olivenolie i, lad det lige varme op, dog ikke for varm, så tilsætter du først perlespelten, lad dem blive klare, tilsæt herefter løg og det ene æble. Rør godt rundt.
Tilsæt kyllingefond og æblemost. Lad det simre i ca. 10 minutter ved svag varme. Husk at røre lidt i risottoen under vejs, og tilsæt eventuelt lidt mere væske alt efter om du ønsker en fast eller lind risotto.
Tilsæt revet ost og porre samt plukket timian. Lad det simre yderligere 10 minutter. Herefter tilsættes det sidste æble og friskhakket ingefær, det løfter retten helt op. Nu er det tid til at smage til. Efter behag tilsættes yderligere væske og ost.
Slå 4 æg ud i en skål, krydr med salt og peber og rør det i risottoen i det sidste minut inden servering. Ved at tilsætte æggene til slut bliver risottoen smuk og lind.
Du kan eventuelt pynte med lidt frisk persille og mynte samt nogle små fine ekstra stykker æbler i tern.