Pariserbøf med kylling

Antal: 4 personer

Mangler du inspiration til aftensmaden? Hvad med at prøve denne utraditionelle pariserbøf af kylling med spejlæg og sprød salat på bund af fuldkornstoast?

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

600 g hakket kyllingekød
salt og peber
1 rå rødbede
saft af en citron
4 skiver grov- eller fuldkorntoast
4 økologiske æg
2 rødløg
50 g capers
50 g peberrod
syltede agurker 
gulerod

SÅDAN GØR DU

Form 4 kyllingebøffer á 150 g pr. stk. og hak forsigtigt på kryds og tværs med en kniv. Varm en slip-let pande og læg bøfferne på. Steg dem 4-5 minutter. Krydr med salt og peber. 

 Skræl rødbeden og riv den på et groft rivejern. Vend med citronsaft og salt. 

 Rist toastbrød på en pande eller i en brødrister, og lav 4 spejlæg.

Anret brød og kyllingebøf på en tallerken. Pynt med skiveskårne rødløg, capers, revet rødbedesalat – og spejlæg. Top med friskhøvlet peberrod, samt lidt hakkede syltede agurker og revet gulerod henover.