No Chicken Tikka Masala
Antal: 4 pers.
Den elskede klassiker har fået et vegetarisk løft i denne kødfri udgave, som vi har tilberedt med vores No Chicken. Som altid er der smæk på krydderierne, så retten er krydret og stærk, men uden at den brænder.
Du kan selv vælge, om du vil lave en vegetarisk udgave, hvor du blot erstatter kyllingebryst med No Chicken plantestykker, men stadig anvender græsk yoghurt og fløde, eller om du foretrækker at lave en 100 % plantebaseret ret, hvor du anvender veganske alternativer.
DU SKAL BRUGE
SÅDAN GØR DU
Marinade
Tilbered No Chicken efter pakkens anvisninger, men undlad at stege.
Kom græsk youghurt i en skål. Tilsæt ingefær, hvidløg, garam masala, chili, gurkemeje og citronsaft og rør sammen til en marinade.
Tilsæt salt og peber, men pas på mængden af salt, da No Chicken stykkerne er allerede saltede.
Rør No Chicken stykkerne i marinaden og lad det trække i minimum 1 time i køleskabet.
Sovs
Kom olivenolie i en gryde. Sautér løg og hvidløg. Når løgene er blanke, tilsæt ingefær og svits det let.
Tilsæt mandler, gurkemeje, tomatpuré og vand og rør det godt rundt med løg og ingefær.
Kom No Chicken stykkerne og hele marinaden i sovsen. Lad sovsen koge op og herefter simre i 5-10 minutter. Kog ris og quinoa i mellemtiden – følg pakkens anvisning. Efter kogning blandes de.
Tilføj fløde i Tikka Masala sovsen og rør rundt. Smag til med salt og peber. Hvis sovsen er for stærk, kan der tilsættes et par teskefulde sukker efter behov.
Server med quinoa og ris og top med frisk koriander.