No Beef Taco med pikant tomatsalsa
Antal: 4 pers.
Tacos 🌮🌮🌮 Nemt. Lækkert. Hyggeligt. Og så populært at det har fået sit eget koncept: ”Taco tirsdag”. Vi forstår godt, hvorfor tacos er så populært hos store og små, fordi man kan fylde dem med lige det, man har lyst til. Nogle kan lide tacos med majs, nogle vil have hellere have ærter. Nogle vil have det hele i. Og tacos kan omfavne det hele 🌮🧡
Udover grøntsager og salsa serveres tacos ofte med kylling, oksekød eller svinekød, eventuelt med lidt sorte bønner eller kidney bønner i, men vi har valgt at lave denne opskrift på tacos med vores No Beef Taco køderstatning. Vores tacofyld er derfor i godt selskab af varme krydderier og en pikant tomatsalsa. Mon du skal prøve denne variant til din næste taco tirsdag?
DU SKAL BRUGE
No Beef Taco fyld
1 pk DAVA No Beef Taco
1 zittauerløg, skåret i små tern
2 spsk olivenolie
1 tsk spidskommen
2 fed hvidløg, knust
0,5 tsk røget paprika
2 spsk tomatkoncentrat
Frisk koriander, finthakket
Salt og peber
Pikant tomatsalsa
4 tomater, skåret i små tern
1 rødløg, skåret i små tern
2 forårsløg, fintsnittet
1 grøn chili, fintsnittet
140 g majs, frosne
1 lime
2 spsk olivenolie
Salt og peber
Servering
8-12 tacoskaller
Cremefraiche, alm. eller vegansk
4 limebåde
Frisk koriander
SÅDAN GØR DU
No Beef Taco fyld
Tilbered No Beef efter emballagens anvisning, men undlad at stege.
Varm olivenolien i en pande og svits løgene i 2 minutter, uden at de tager farve. Tilføj herefter No Beef og svits det sammen med løgene.
Tilsæt spidskommen, hvidløg, paprika, hakket koriander og tomatkoncentrat.
Vend blandingen godt rundt og tilsæt 2 dl vand. Lad det simre i et nogle minutter ved lav varme, indtil det har passende tykkelse til at komme i tacos.
Tilbered tomatsalsaen, mens fyldet står og simre. Smag til med salt og peber.
Pikant tomatsalsa
Tø de frosne majs op i en si under lidt varmt vand. Lad dem dryppe af.
Vend alle de snittede grøntsager sammen med olie og limesaft. Smag til med salt og peber.
Servering
Lun tacoskallerne i ovnen efter emballagens anvisning.
Server No Beef tacofyld og den pikante tomatsalsa i skåle og sæt på bordet. Cremefraiche, lime og koriander serveres lige så, så folk selv kan hygge med at bygge deres tacos.