Marengssnemænd
Antal: 8-10 stk.
Kan du høre "walking in a winter wonderland" i baggrunden, når du ser på disse søde, små snemænd af marengs? ⛄❄ Det kan vi i hvert fald, og vi tør godt love, at de små snemænd er lige så søde at spise, som de er at se på 🍭
DU SKAL BRUGE
60 g DAVA pasteuriserede æggehvider
120 g sukker
Lidt smeltet chokolade til dekoration
Flormelis
Orange pastafarve
SÅDAN GØR DU
Kom sukker og æggehvider i en skål.
Pisk æggehvider og sukker indtil, at marengsen er helt sej og stiv - dette kan godt tage op til 15 minutter.
Kom marengsmassen i sprøjteposen.
Læg bagepapir på en bageplade og sprøjt otte til ti store runde kugler ud, som skal udgøre kroppen - vær sikker på, at du nok har marengs til hovederne også.
Når du har lavet kroppene, så sprøjt forsigtigt tilsvarende antal små runde kugler ud ovenpå kroppene, så snemændene får hoveder.
Bag marengskuglerne i midten af ovnen ved 100 °C i ca. 1 time.
Lad marengssnemændene køle lidt af på pladen, inden du anvender den smeltede chokolade til at "tegne" øjne, mund og knapper på dem med en tandstik.
Bland lidt flormelis og orange pastafarve og tegn små næser med en tandstik.