Scrambled eggs er nemt og hurtigt
Hvad er scrambled eggs?
Scrambled eggs – eller på dansk røræg – er uden sammenligning en morgenmadsklassiker. Udover at være et hit hos hele familien, er det både nemt og hurtigt at lave.
Scrambled eggs er, som navnet antyder, sammenrørte æg. Det smarte ved scrambled eggs er, at de kan serveres og tilberedes i uendelige varianter. Vores forslag til tilbehør er en klassiker: Bacon, purløg og tomater.
Du skal bruge
Som udgangspunkt skal man regne med to æg per person. Nedenstående opskrift er til én person, men man kan nemt skalere den op.
2 æg
1 spsk mælk eller fløde
Salt og peber
Olie eller smør til stegning
Æggene kan serveres med alt fra bacon og ost til purløg og tomat. Derudover smager scrambled eggs lækkert på både rugbrød og franskbrød.
Sådan gør du
- Kom æg og mælk i en skål og pisk dem sammen. Krydr med salt og peber.
- Varm smør eller olie på en pande med middelhøj varme. Hvis panden er for varm, vil æggene hurtigt blive tørre.
- Rør konstant og tag æggene af varmen, når konsistensen er fast.
- Nyd dine lækre røræg.