Kyskager

Antal: 50-55 stk.

Kyskager er lækre i sig selv, men kan også sagtens bruges til at pynte en kage eller som topping på is. 

Vi har eksperimenteret med at give kyskagerne fine striber i både rød og grøn, men du kan give dem lige den farve, du har lyst til. 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

115 g DAVA pasteuriserede æggehvider
230 g sukker
Grøn eller rød pastafarve

SÅDAN GØR DU

Kom sukker og æggehvider i en skål.

Pisk æggehvider og sukker til, at marengsen er helt sej og stiv - dette kan godt tage op til 15 minutter. 

Hæld en lille portion rød eller grøn pasta i en skål. Dyp en dekorationspensel i farven og tegn tynde streger på indersiden af en sprøjtepose med en rund tyl. 

Kom marengsmassen i sprøjteposen. 

Læg bagepapir på en bageplade og sprøjt marengsen ud som små toppe på bagepladen.

Bag kyskagerne ved i midten af ovnen ved 100 °C i ca. 1 time.

Lad kyskagerne køle lidt af på pladen, inden I spiser dem.