Kransekagestykker

Antal: 15-20 stk.

En kransekage hører sig til, når klokken slår tolv ved nytår eller ved andre festlige lejligheder 🎉

Hvis tiden er kneben - eller du ikke har mod på at lave et kransekagetårn - så skal man ikke underkende et kransekagestykke eller en petit four. Du får her vores nemme opskrift på den lille hapser 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

250 g marcipan
50 g mandler
100 g flormelis
2 DAVA æggehvider
100 g mørk chokolade

Glasur
100 g flormelis
30 g DAVA pasteuriseret æggehvide
0,5 tsk hvidvinseddike

SÅDAN GØR DU

Kom mandlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad mandlerne ligge i blød til skallen let ryger af og smut dem alle.

Blend flormelis og mandler sammen i en minihakker eller foodprocessor til, at mandlerne er helt finthakkede.

Tilføj æggehvide og blend det sammen med flormelis og mandler til det bliver en tyk masse.

Ælt nu massen med marcipanen i hånden eller på en røremaskine. Kom  kransekagemassen i en pose eller skål og stil den koldt i mindst en time, inden den skal rulles ud.

Rul kransekagemassen ud i en lang pølse - sørg for, at det bliver lige bredt over det hele. Skær stykkerne så det passer med, at du får 15-20 stykker.

Forvarm ovnen til 210 °C. 

Fordel kransekagestykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt dem i ovnen i midten. Hav eventuelt en bageplade mere i bunden for at undgå, at kransekagestykkerne ikke bliver brændt i bunden.

Bag kransekagestykkerne i 10 minutter og hold øje med dem. De skal være let gyldne.

Lad kransekagestykkerne køle af. Imens smeltes chokoladen over vandbad.

Dyp de afkølede kransekagestykker i chokoladen og lad dem dryppe af på en rist. Klargør glasur.

Glasur
Rør sigtet flormelis, æggehvide og eddike sammen. Glasuren skal være tyk og lidt sej.

Fyld glasuren i en sprøjtepose med en tynd tyl og pynt kransekagestykkerne.

Velbekomme!