Klassiske flødeboller
Antal: 10 stk.
Flødeboller er bare lækkert, og hjemmelavede flødeboller er ingen undtagelse. Det kræver lidt fingerfinesse at lave flødeboller, men det er hele resultatet værd - og så er det samtidig supersjovt at lave.
Vi anbefaler, at du anskaffer dig et sukkertermometer, hvis du ikke allerede har et, således du nemmere kan styre temperatur på skum og overtræk.
DU SKAL BRUGE
SÅDAN GØR DU
Marcipanbunde
Rul marcipan ud med et drys flormelis.
Udstik 12 små bunde med en udstikker eller et glas, der er ca. 5 cm i diameter.
Bag bundene i ca. 5 minutter ved 180 °C alm. ovnluft. Lad dem køle af.
Skum
Bring sukker, glukosesirup og vand i kog i en lille gryde. Lad det koge til det har en temperatur på 118 °C. Brug et sukkertermometer til at måle. Temperaturen må IKKE overstige 118 °C.
Pisk æggehvider, sukker og vanilje til skum.
Hæld den varme sukkerlage ned i skummet i en tynd stråle under piskning. Det må ikke gå for stærkt, da massen ellers kan ende som røræg.
Pisk skummet indtil, at det er sejt og fast.
Kom det færdige skum i en sprøjtepose med en rund eller stjerneformet tyl.
Sprøjt det oven på marcipanbundene.
Overtræk
Smelt og temperer chokoladen efter variant - følg vejledningen på chokoladens emballagen.
Hæld den smeltede chokolade i et glas eller en skål, som er dyb nok til at dyppe hele flødebollen.
Flødebollerne kan laves i en række afskygninger og smage. Du kan helt undlade at drysse noget på flødebollerne, eller du kan drysse dem med kokosmel eller noget helt tredje. Mulighederne er uendelige.