Kaviarmousse med rejer og sauce verte
Antal: 8 pers.
Den skønneste forret med de lækreste ingredienser. Servér kaviarmousse til din næste fest!
DU SKAL BRUGE
4 blade husblas
4 hårdkogte æg
1 glas rød kaviar
1 glas sort kaviar
1 tsk revet løg
2½ dl cremefraiche
2 spsk mayonnaise
saft af ½ citron
salt og peber
½ bundt dild
100 g rejer (fra frost)
Sauce Verte:
200 g mayonnaise
½ tsk salt
1 tsk sukker
peber
2 tsk dijonsennep
3 spsk hakket purløg
2 spsk hakket dild
2 spsk hakket persille
3 tsk vineddike
3 spsk cremefraiche 18 %
Pynt/tilbehør:
200 g rejer (fra frost)
feldtsalat
citronbåde
flûtes
SÅDAN GØR DU
Udblød husblas i koldt vand i 5 minutter. Hak æggene og bland dem i en skål sammen med kaviar. Bland revet løg, cremefraiche, mayonnaise og citronsaft i og smag til med salt og peber. Bland klippet dild i.
Form: En stor randform eller små portionsramekiner.
Skyl formen/ramekinerne i koldt vand og kom rejerne i bunden. Smelt husblassen i vandbad, afkøl let og hæld i kaviarmassen, mens der røres godt rundt. Hæld massen i formen/ramekinerne og sæt det i køleskabet.
Sauce verte
Rør mayonnaisen op med salt, sukker, peber og dijonsennep. Tilsæt hakkede krydderurter. Rør cremefraiche i til en passende konsistens opnås (må ikke være for tynd).
Servering
I løbet af 2-3 timer er kaviarranden stivnet. Vend den ud på et fad med feldtsalat og pynt med rejer og citron. Servér sammen med sauce verte og flûtes.