Kanelsnegle

Antal: 16 stk.

Kanelsnegle er at finde i alle mulige afskygninger, så her får du endnu en. Det der adskiller vores opskrift fra andre er selve pynten så at sige. Vores udgave er nemlig penslet med et lækkert tyndt lag abrikosglaze, som giver de traditionelle kanelsnegle et twist. Himmelske smager de!   

Opskriftbillede
DU SKAL BRUGE

Kanelfyld
150 g smør
250 g brun farin
 
Dej
85 g smør, skåret i tern
60 ml lunket vand
30 g gær
180 ml kærnemælk
2 DAVA æg L/XL
100 g sukker
1 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemommen
600 g hvedemel
 
Pynt
2 dl abrikosmarmelade
evt. flormelis til glasur

SÅDAN GØR DU

Kanelfyld

Rør 150 g smør og de 15 g kanel godt sammen i en skål og stil­ det til side til senere.

Vend brun farin og de sidste 15 g kanel sammen i en anden skål og stil det til side til senere.

Dej

Tag smørret ud af køleskabet og skær det i tern. Opløs gæren i det lunkne vand i en passende skål. Tilsæt kærnemælk, æg, sukker, salt, vaniljesukker og kardemomme og pisk ingredienserne nænsomt sammen.

Tilsæt smør og mel og ælt dejen godt sammen til en glat og smidig dej. Det kan være nødvendigt at tilsætte ekstra mel, hvis dejen er for våd. Dejen må ikke blive for stram og tør. Dæk dejen under et viskestykke og lad den hæve i en times tid.

Smør 16 runde forme med en smule smør eller brug en silikonemuffinform på ca. 10-12 cm i diameter. Du kan også bage sneglene direkte på en bageplade beklædt med bagepapir.

Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse, slås den ned og æltes yderlig i ét minut. Rul dejen ud til ca. 40 cm x 50 cm. Smør hele overfladen med kanelsmør i et jævnt lag helt ud til kanterne. Fordel blandingen med brun farin jævnt ud på den smurte dej. Rul dejen fra den lange side, så du får en roulade.

Skær rouladen i 16 lige tykke skiver og læg dem i formene eller på bageplade. Hvis sneglene bages direkte på en bageplade beklædt med bagepapir, kan det være en fordel at folde den løse ende under sneglen, så de holder sig lukket under bagningen.

Lad sneglene hæve i  ca. 45  - 60 minutter og bag dem gyldne ved 175 °C. i ca. 25 minutter.

Lad de bagte snegle køle ned i 15 minutter. Fjern evt. sneglene fra formene.

Kog abrikosmarmelade og 2/3 dl vand op i en lille kasserolle og pensl sneglene med et tyndt lag af den varme abrikosglaze.

Lad sneglene køle yderlig 10-15 minutter inden de serveres.

Pynt evt. med lidt hvidt glasur