Hvepsebo

Antal: 1 kage

Hvepsebo ligner mest af alt en drømmekage, men den gemmer på en række overraskelser, fordi selve kagen indeholder både citronsaft og citronskal. Det gør kagen dejlig frisk, og sammensætningen af den friske kage og den søde topping giver en utrolig lækker kage - mums!

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

Dej
1 usprøjtet citron
125 g smør
125 g sukker
2 DAVA æg
1 DAVA æggeblomme
200 g mel
1,5 tsk bagepulver
 
Topping
1 DAVA æggehvide
85 g sukker
85 g kokosmel
50 g chokolade

SÅDAN GØR DU

Dej
Riv citronen og pres saften ud af den. Pisk smør og sukker godt, tilsæt æggene og æggeblomme et ad gangen og pisk videre. Tilsæt skiftevis mel iblandet bagepulver sammen med citronsaften og den revne citronskal.
 
Topping
Pisk æggehviden stiv. Tilsæt sukker lidt ad gangen, mens der piskes. Vend kokosmel og hakket chokolade i.
 
Hæld dejen i en smurt springform og fordel topping på kagedejen og bag kagen ca. 60 minutter ved 175° C.