Grydebrød med quinoa og ristede hampefrø
Antal: 1 stk.
DU SKAL BRUGE
6,25 dl lunkent vand
1 tsk tørgær
1 spsk honning
950 g mel
3 tsk DAVA salt
1,25 dl ml DAVA rapsolie
300 g DAVA quinoa, kogt efter vejledning på emballagen
200 g DAVA ristede hampefrø
SÅDAN GØR DU
Opløs gæret i det lunkne vand sammen med honningen i en skål til røremaskine. Lad det hvile i 5 minutter, så gæret aktiveres.
Tilsæt mel, salt og olivenolie og ælt dejen i 10 minutter. Tilsæt de kogte quinoa og ristede hampefrø.
Ælt yderlig i et minuts tid og juster evt. dejen med ekstra mel. Dejen skal være fugtig, men ikke klistret.
Lad hæve i 30 minutter i røreskålen tildækket med et viskestykke.
Tænd ovnen 220 °C. og varm ovnen godt op sammen med en stor støbejernsgryde, som brødet skal bages i. Du kan også bruge et ovnfast fad med låg.
Slå dejen ned i røreskålen og hæld den ud på bordet, drysset med lidt ekstra mel. Form dejen med hænderne til et rundt brød og rids toppen med en skarp kniv.
Tag forsigtigt gryden ud fra ovnen og læg dejen nænsomt ned i gryden. Læg låg på og bag brødet i ca. 40 minutter indtil godt bagt med en smuk gylden skorpe.
Fjern låget fra den varme gryde og lad brødet køle i gryden.
Brødet holder sig dejligt fugtigt i to dage i et viskestykke.