Gateau Marcel

Antal: 6 pers.

Chokoladebomben over alle chokoladebomber! Gateau marcel er en blanding af chokoladekage med chokolademousse på toppen. En absolut dessertklassiker. Mums!

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

200 g mørk chokolade 60-70 %
200 g smør
200 g rørsukker
150 g pasteuriserede æggeblommer
150 g pasteuriserede æggehvider
blødgjort smør til formen og lidt sukker til formen
usødet kakao og bær til pynt

SÅDAN GØR DU

Hak chokoladen og kom den i en skål. Smelt chokoladen over vandbad sammen med smør. Chokoladen må ikke blive for varm, den skal have håndtemperatur.

Hæld 2/3 af sukkeret op i en skål sammen med æggeblommerne og pisk det hvidt og luftig. Hviderne piskes stive i en anden skål, tilsæt det sidste af sukkeret undervejs. Vend forsigtig chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer. Vend forsigtigt de piskede hvider i blandingen indtil massen er homogen.

Smør en springform med smør og drys drysses med sukker, det gør kagen nemmere at få kagen ud af formen.

Hæld 1/2 af dejen i formen og bag den ved 175 °C i cirka 30 minutter. Stil resten af dejen (moussen) på køl i cirka 30 minutter.

Tag kagen ud af oven efter 30 minutter, selvom den ikke ser helt færdig ud. Kagen skal nemlig helst falde sammen. Lad den køle af inden resten af dejen/moussen smørres på toppen af kagen.

Stil herefter kagen på køl nogle timer eller natten over.

Servering:
Kagen drysses evt. med kacao og pyntes med friskebær.

Skal kagen skæres i portionsstykker, kan man med fordel fryse kagen et par timer inden man skærer den ud.

Server f.eks. hjemmelavet vanilje parfait is og lidt hindbærsauce, hvor kernerne er sigtet fra, dertil.