FRISK PASTA MED CHORIZO
Antal: 4 personer
Er du også helt vild med pasta, grøntsager og krydret chorizo? Denne ret er nem at lave og så smager den forrygende! Gør dig selv en tjeneste og server den næste gang det skal gå hurtigt, men stadig være super lækkert.
DU SKAL BRUGE
Lidt salt
1 spsk olivenolie
1 bk frisk pasta (evt. med spinat)
1 rødløg
250 g champignoner
4 små chorizo-pølser
2 DAVA æg
1/2 bdt timian
5 blommetomater
1 citron, saft og skal
2 spsk pastasalt
SÅDAN GØR DU
Smæk en gryde på komfuret, hæld vand, lidt salt og olivenolie i og fyr op. Læg pasta i, når vandet koger. Kog den i 3-5 minutter, og hæld vandet fra.
Pil rødløg, og skær dem i både. Skær bunden af svampene, del dem i kvarte og skyl. Skær pølserne i stykker. Rist pølserne sammen med løg og champignoner på en pande i et par minutter.
Pisk æggene. Vend pasta og æggemassen i pølseblandingen. Lad det snurre på panden i et par minutter.
Vask og pluk timian, og skær tomaterne i halve. Tilsæt tomater, timian og citronsaft og -skal til blandingen på panden. Smag til med pastasalt.