Forloren hare
Antal: 4 pers.
Forloren hare er i bedste betydning rigtig mormor-mad, med brun sovs, ribsgele og kogte kartofler – prøv denne udgave med enebær og timian i sovsen.
DU SKAL BRUGE
Fars
250 g hakket flæskekød
250 g hakket oksekød
Salt og peber
2 økologiske æg
½ dl rasp
Ca. 1 dl mælk
1 pk bacon
1 spsk tomatpuré
Timian
4 enebær
3-4 dl mælk
Sovs
3 tsk maizena
Ribsgelé
Salt og peber
1 pose/bk bønner
Tilbehør
Kogte kartofler
SÅDAN GØR DU
Bland det hakkede kød med salt og peber. Tilsæt æg og rasp. Rør det hele godt rundt og tilsæt 1 dl mælk til farsen bliver lind, men stadig kan holde sig selv oppe.
Form farsen i små portioner i et ildfast fad og beklæd den med bacon. Kom tomatpuré, timian og enebær ved og bag det hele i 15 min. ved 200° C.
Tilsæt derefter 3-4 dl mælk og skru ned på 180° C og bag kødet færdigt i yderligere ca. 20 min.
Tag fadet ud af ovnen, hæld stegeskyen i en gryde og jævn med en maizena blanding (maizena og vand). Tilsæt ribsgelé, smag til med salt og peber, og kog bønnerne ca. 4 min.
Servér evt. retten med små pillede kartofler.