Hvilken rolle spiller kosten?

Kosten spiller en hovedrolle for rigtig mange danskere, der får type 2-diabetes. Og samtidig er den mad, vi spiser, en meget vigtig faktor for sundheden generelt, for risikoen for overvægt og også for risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en af de hastigst voksende folkesygdomme i Danmark og udgør en enorm udfordring for den enkelte og for samfundet. Antallet af personer med type 2-diabetes i Danmark er tredoblet over de seneste årtier til i dag omkring 250.000. Det er i sig selv alvorligt, men dertil skal lægges 76.000, som har type 2-diabetes uden at vide det, og hele 360.000 danskere, som har såkaldte forstadier til type 2-diabetes.

Med baggrund i tallene er der ingen tvivl om, at type 2-diabetes er en af de mest alvorlige sundhedsudfordringer for Danmark. Derfor arbejder Diabetesforeningen ikke kun med at støtte og rådgive personer med diabetes til et bedre liv med sygdommen, men også på at forebygge og stoppe stigningen i antallet af danskere med type 2-diabetes.

Hvert år gennemfører Diabetesforeningen en kampagne om tidlig opsporing af type 2-diabetes i forbindelse med Verdens Diabetesdag den 14. november. I 2020 tog over 40.000 personer risikotesten på diabetes.dk og flere end fire ud af ti havde høj eller meget høj risiko og blev derfor anbefalet at søge læge. Det viser, at rigtig mange danskere har brug for viden om deres diabetesrisiko for at kunne handle for eventuelt helt at undgå sygdommen eller måske udskyde den.

I den sammenhæng er det folkesundheden i den bredest mulige forståelse, der skal løftes. Selv om behandlingen af type 2-diabetes er forbedret betydeligt over de seneste år, kan sundhedsvæsenet ikke alene løfte opgaven med en effektiv og ambitiøs forebyggelse. Derfor spiller kosten en afgørende rolle, ikke blot for de 360.000 danskere med forstadier til type 2-diabetes, som bliver opmærksomme på deres risiko og foretager livsstilsændringer for at undgå sygdommen, men også for alle andre. Diabetesforeningen mener, der skal kigges på en lang række faktorer for at knække diabeteskurven.

Derfor spiller kosten en afgørende rolle, ikke blot for de 360.000 danskere med forstadier til type 2-diabetes, som bliver opmærksomme på deres risiko og foretager livsstilsændringer for at undgå sygdommen, men også for alle andre

Det omfatter strukturelle tiltag og en langt mere ambitiøs tilgang til den mad, vi spiser. Diabetesforeningen mener, at skolebørnene skal møde den sunde kost i deres hverdag, lære om råvarer og maddannelse, og meget gerne få serveret et sundt frokostmåltid hver dag. Det giver et madfællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel og grundlægger en livsstil og vaner, som forebygger overvægt og meget gerne fortsætter ind i voksenlivet. Lige så vel som børnene i dag er sikret 45 minutters daglig bevægelse i skolen, bør kosten indtænkes som en fast del af skoledagen.

Diabetesforeningen støtter de nationale kostråd, som Fødevarestyrelsen netop har opdateret blandt andet med fokus på klima, det grønne og den stigende bevidsthed om mindre kødspisning. Her kan æg være en del af en både klimavenlig, grøn og ernæringsmæssig kost for dem, der ønsker at spise mindre kød.

Her kan æg være en del af en både klimavenlig, grøn og ernæringsmæssig kost for dem, der ønsker at spise mindre kød.

Diabetesforeningen har selv udarbejdet fem diabetesvenlige kostråd, som er særligt målrettet personer med diabetes, men de kan sagtens inspirere andre til at kigge kritisk og konstruktiv på kosten. Diabetesforeningen håber, at langt flere danskere vil tage aktiv stilling til deres madvaner og meget gerne ændre på nogle ting, der gør kosten mere grøn, grov og varieret. Det indebærer blandt andet brug af langt flere basis  fødevarer som grøntsager, æg og nødder frem for de ultraforarbejdede fødevarer, som vinder mere og mere frem.