Dhal

Antal: 4 pers.

Dhal syner måske ikke af meget, men, nøj, en sikke en smag. Dhal er en indisk ret, der er smækfyldt med smag fra krydderierne. Det er her, at de røde linser virkelig kommer til sin ret, fordi i sig selv smager de ikke af så meget. Når de så bliver kastet i en gryde med krydderier og hakket tomat, sker der smagsmæssig magi - det skyldes at linser i høj grad tager smag efter, hvad de tilberedes med. 

I vores dhal har vi tilføjet lidt flere grøntsager i vores opskrift såsom blomkål, sukkerærter og palmekål og er dermed veget lidt fra den klassiske dhal; men du kan altid tilføje eller fjerne grøntsager efter eget ønske. 

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

4 spsk olivenolie
2 løg, skåret i tern
4 fed hvidløg, finthakket
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
2 x 2 cm frisk ingefær, revet
1 rød chili, finthakket
200 g DAVA røde linser
5 dl grøntsagsbouillon
2 spsk tomatpuré
1 dåse flåede tomater
200 g blomkål, skåret i små buketter
75 g palmekål, plukket i mundrette stykker
100 g sukkerærter
1 dåse kokosmælk
Salt og peber
Frisk koriander

SÅDAN GØR DU

Varm olivenolien i en gryde. Tilsæt løg og svits dem i 5 minutter ved middelvarme.
 
Tilsæt hvidløg, stødt koriander, spidskommen, ingefær og chili. Svits krydderierne i et par minutter.
 
Tilføj linserne og bland dem sammen med krydderierne. Tilsæt grøntsagsbouillon, tomatpuré og de flåede tomater. Lad det simre i 15 minutter ved middelvarme.
 
Når linserne næsten er møre, tilsættes blomkål, palmekål, sukkerærter og kokosmælk.
 
Lad retten simre i yderligere 5 minutter. Smag til med salt og peber.
 
Server i dybe skåle og top med frisk koriander.