Crêpes med appelsin og nødder
Antal: 8 stk.
En klassisk fransk pandekage med skøn smag af orange og nødder - lækrere bliver det næsten ikke!
DU SKAL BRUGE
Pandekager
25 g smør
3 økologiske æg
1 spsk sukker
1 knsp salt
1 appelsin, revet skal
2 dl mælk
1 tsk vaniljesukker
75 g hvedemel
1 citron, revet skal
40 g mørk chokolade, revet
40 g nødder, hakkede
smør til stegning
Tilbehør
½ l appelsinjuice
1 bk jordbær
1 bk hindbær
1 bundt mynte
evt. vaniljeis
SÅDAN GØR DU
Smelt smørret. Pisk æg, sukker, salt, appelsinskal og halvdelen af mælken sammen. Pisk smørret i sammen med vaniljesukker og mel. Tilsæt mælk til konsistensen er cremet. Bland citronskal, chokolade og hakkede hasselnødder i dejen og lad det trække ca. 30 min.
Bag pandekagerne ved jævn varme til de er gyldne.
Kog ½ l god appelsinjuice ind til sirupskonsistens (ca. ½ dl) og vend jordbær og hindbær og lidt hakket mynte heri.
Servér det som tilbehør til pandekagerne og evt. med lidt vaniljeis.
Prøv at servere dine pandekager med f.eks. nutella, syltetøj, flødeskum, creme fraiche, sød spiritus, cognac, brandy, frugt og bær, nødder, krydderurter, slik etc.