CRÈME BRÛLÉE
Antal: 4 stk.
Den klassiske franske dessert, som aldrig går af mode - velbekomme!
DU SKAL BRUGE
40 g sukker
4 æg
1/2 stang vanilje
1/2 l fløde 9%
1/2 dl sødmælk
sukker, karamelliseres
Tilbehør
Årstidens bær eller frugt
SÅDAN GØR DU
Pisk sukker og æggeblommer godt sammen. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og pisk det sammen med massen. Tilsæt fløde og mælk og hæld massen op i fire forme – gerne små og runde. Bag formene i et kogende vandbad i cirka 35-40 minutter ved 125 °C til cremen har sat sig. Sæt formene til afkøling.
Ved servering drysses cremen med cirka 1 1/2 tsk sukker pr. form, som karamelliseres med en gasbrænder. Har du lyst til crème brûlée, men har du ingen gasbrænder, kan du stille formene i et koldt vandbad og karamellisere dem i ovnen under grill.