Carbonara Pandekager
Antal: 8 stk.
Pandekager og carbonara er to enestående retter, men sammen kan de noget helt unikt. Sprød bacon, bløde pandekager, fløde og cremet æg. Mums!
DU SKAL BRUGE
Pandekager
2 DAVA æg
2 dl kærnemælk
1 spsk olie
50 g fuldkornsspeltmel
50 g hvedemel
0,5 tsk salt
Olie til stegning
Fyld
1 pk bacon/parmaskinke i strimler
1,5 dl fløde 9 %
2 DAVA æggeblommer
Citronsaft
Timian
Krydderurter, hakkede
Salt og peber
SÅDAN GØR DU
Pisk æg og halvdelen af kærnemælken sammen med de øvrige ingredienser. Tilsæt den sidste kærnemælk til konsistensen er cremet og lad dejen trække lidt.
Bag dejen gylden på en slip-let pande i lidt olie.
Rist bacon/parmaskinke på en varm pande. Tilsæt fløde og kog ind til en cremet konsistens.
Tilsæt æggeblomme, citronsaft og timian.
Servér pandekagerne med bacon, fløde, timian og lidt ekstra krydderurter efter eget valg.