Arme riddere

Antal: 4 pers.

Arme riddere eller french toast? Kært barn har mange navne - uanset navnet, så smager de i hvert fald helt fantastiske.

Arme riddere egner sig godt både som morgenmad, brunch, eftermiddagssnack eller dessert, da tilbehøret kan varieres efter lyst og smag. Mon du skal forkæle dig selv i weekenden?

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

2 DAVA æg
1 dl mælk
0,5 tsk kanel
1 spsk sukker
Salt og peber
8 skiver brød
1 spsk smør, til stegning

Pynt
Flormelis
Evt. ribs

SÅDAN GØR DU

Pisk æg, mælk, kanel, sukker, salt og peber sammen i en skål.

Dyp brødskiverne i blandingen på begge sider, så de suger lidt af æggeblandingen til sig.

Steg brødskiverne på begge sider på en pande med middelvarme i en smule smør.

Anret dine arme riddere på en tallerken. Pynt med flormelis og evt. ribs for at tilføre lidt syre.