Lun salat med Anicia linser
Antal: 4 pers.
Denne smagfulde lune salat med Anicia linser egner sig godt til at servere enten som eget måltid sammen med lidt groft brød, eller alternativt kan den serveres som tilbehør til eksempelvis en vegetarisk lasagne.
DU SKAL BRUGE
0,5 dl DAVA rapsolie
0,25 dl æblecidereddike
1 fed hvidløg, knust
1 tsk Dijonsennep
1 tsk akaciehonning
90 g DAVA Anicia linser
180 g favabønner, snittet i halve
3 tomater
0,5 fennikel, skåret i tynde skiver
En håndfuld salatblade
Salt og peber
SÅDAN GØR DU
Bland rapsolie, æblecidereddike, hvidløg, Dijon sennep og akaciehonning sammen i en skål til en dressing.
Bring en kasserolle med letsaltet vand i kog. Tilsæt Anicia linser og kog dem til de er møre.
Imens blancheres de snittede favabønner i 1 minut i letsaltet vand i en anden kasserolle. Hæld vandet fra.
Når linserne er færdigkogte, hældes vandet fra.
Vend bønner og linser sammen med dressingen. Smag til med salt og peber.
Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem på tallerkenerne. Top med de lune linser og bønner og kom til sidst fennikel og salatblade på.