Æggewraps med laks
Antal: 2 personer
En dejlig æggehvideomelet med laks og grøntsager.
DU SKAL BRUGE
230 g æggehvider
1 spsk pesto
4 cherrytomater
1 gulerod, revet
25 g babyspinat
30 g røget laks
SÅDAN GØR DU
Æggehvider steges på pande i lidt olie ved middelvarme, til de er gyldenbrune.
Anrettes på tallerken med pesto, røget laks, babyspinat, cherrytomater og
revet gulerod.
Tip!
Du kan nemt bruge andet fyld end laks – eksempelvis rejer eller røget hellefisk.