Æggemuffins med salat

Antal: 12 stk.

Æggemuffins egner sig både godt til morgenmad, brunch, frokost og madpakke - ja, hvornår og hvorend man har lyst 

Vores æggemuffins er vegetariske og er derfor et lækkert supplement i måltidet til dig, der spiser vegetarisk, eller ønsker at spise flere retter uden kød.

 

 

 

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

8 DAVA æg
3-4 spsk creme fraiche 18 %
50 g revet ost 
1 håndfuld basilikum, hakket
1 håndfuld rosmarin, hakket
Lidt muskatnød, revet
Salt og peber
12 cherrytomater
En pose blandet salat

SÅDAN GØR DU

Smør en muffinsform med 12 huller med smør.

Pisk æg og cremefraiche sammen. Tilsæt revet ost, basilikum, rosmarin, muskatnød, salt og peber. Rør godt rundt. 

Hæld æggemassen i muffinsformene. Fyld ikke hullerne helt op til kanten, da æggemassen hæver en del under bagning. Læg til sidst en tomat ovenpå. 

Bag dine æggemuffins ved 200 °C varmluft i 15 minutter.

Servér dine æggemuffins med den blandede salat på siden.