Æg & bacon

Antal: 4 personer

Æg og bacon er morgenmadsklassikeren over dem alle, og det forstår vi udmærket godt. De bløde, velsmagende æg passer perfekt sammen med den sprøde bacon. Det er enkelt, men lækkert. Haps!

Vores æg og bacon serveres med et par bagte tomater og en skive rugbrød for at lægge en ekstra god bund.

 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

8 DAVA æg
1 dl mælk
En pakke bacon
Olivenolie
4 tomater, skåret i halve
2 skiver rugbrød, skåret i halve
Salt og peber

SÅDAN GØR DU

Skår tomaterne i halve, så du får otte halve og læg dem i et fad. Pensl dem med olivenolie og salt og peber. Sæt dem i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader varmluft (hold øje med dem løbende).

Steg bacon på panden. Lad stykkerne dryppe af på et stykke køkkenrulle eller et viskestykke. 

Pisk æggene med mælk. Tilsæt salt og peber.

Hæld æggene på en pande. Du kan sagtens stege æggene på samme pande, som du stegte bacon og bare direkte i baconfedtet, hvis du gerne vil have ekstra "greasy" æg. Alternativ, hæld baconfedtet fra først.

Steg æggene under omrøring. Når æggene har den ønskede konsistens, læg dem ud på tallerkenerne.

Anret med de bagte tomater, bacon og rugbrød. Der er en halv skive rugbrød til hver og én hel tomat/to halve tomater til hver. 

Tip!
Ønsker du æg og bacon mere ala English breakfast, kan du med fordel tilføje baked beans til måltidet.