Æbleskiver med hampemel

Antal: 20 stk.

Giv æbleskiverne et nyt nordisk twist med lækkert hampemel, som giver æbleskiverne et dejligt crunch. 

Opskriftbillede

DU SKAL BRUGE

220 g hvedemel
100 g hampemel
2 tsk hvidt sukker
0,5 vaniljestang, kornene herfra eller 1 tsk DAVA vaniljesukker
1,5 tsk stødt kardemomme
0,5 tsk DAVA salt
1 økologisk citron, fintrevet skal
3 DAVA æg
4,5 dl kærnemælk
30 g smør, smeltet
2 spsk. smør, til stegning
 
Tilbehør
Marmelade
Flormelis eller sukker

SÅDAN GØR DU

Skil æggene således æggeblommer og æggehvider er i hver deres skål.
 
Smelt de 30 g smør – lad det køle af.
  
Bland de tørre ingredienser (mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver og natron) og revet citronskal sammen i en skål.
 
Bland æggeblommer, smeltet smør og kærnemælk sammen i en skål. Rør massen forsigtigt rundt med de tørre ingredienser til, at dejen er ensformig.
 
Pisk æggehviderne stive. Rør først 2 spsk. æggehvide i dejen. Vend derefter resten af æggehviden forsigtigt i dejen uden, at luften slås ud.
 
Kom 2 dl af dejen i en sprøjtepose med stor tyl.
 
Opvarm æbleskivepanden til middelhøj varme. Kom lidt smør i hvert hul.
 
Læg en lille klat smør i hvert af æbleskivepandens huller. Fyld hullerne trekvart op med dej (æbleskiverne hæver meget). Vend æbleskiverne en kvart omgang (med et træspyd eller strikkepind), når de begynder at stivne og hæve i kanterne. 
 
Fyld efter med en smule mere dej i midten af æbleskiven og vend den derefter helt rundt. Vend æbleskiverne nogle gange i løbet af stegning, så de bliver stegt på alle sider og bliver gennembagt.
 
Læg de færdige æbleskiver i et fad. 
 
Tip!
Sæt æbleskiverne i ovnen ved 50 °C for at holde dem varme, indtil du er færdig med at stege æbleskiver og skal til at spise dem.