Mormorboller
Antal: 12 stk.
Nyd en dejlig mormorbolle med kardemomme. Spis den nybagt med et godt lag smør - det er en ren fornøjelse.
DU SKAL BRUGE
1 DAVA æg
3 dl sødmælk
25 g gær
600 g mel
100 g smør
3 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
Pensling
1 DAVA æg
SÅDAN GØR DU
Lun mælk og smør i en gryde - smørret skal næsten være smeltet, men det må ikke koge. Lad det køle af til, at det er lunkent - man skal kunne stikke en lillefinger i det uden at brænde sig.
Hæld mælk og smør over i en skål. Oplæs gæren i mælken.
Tilsæt æg og få det rørt ud i væsken.
Rør de tørre ingredienser sammen: Mel, sukker, salt og kardemomme.
Tilsæt de tørrede ingredienser til mælken. Rør det hele grundigt sammen og ælt efter behov sammen med hænderne. Er dejen for lind, tilsættes mel efter behov.
Stil dejen til hævning i en time.
Form 12 boller og stil dem på en bageplade. Lad dem efterhæve i 30 minutter - eventuelt ved damphævning.*
Pensl bollerne med et pisket æg.
Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 20-25 minutter. Er ovnen forvarmet, er det ofte kun 20 minutter - er den kold, er det ofte 25 minutter.
Lad dem køle af på en rist efter bagning.
Tip!